BILLEDKALENDER

Ajourført 26.2.2021

Ingen lys, vand og varme


Vi nåede at få fjernet gråspurvenes gamle redekasse inden der indløb klager fra Fuglenes Boligklagenævn over dens tilstand. Og der blev straks hængt en ny kasse op til vores små fjerede venner. Så nu er den klar til den kommende ynglesæson - og såmænd også til overnatning, som den gamle i hvert fald også blev brugt til. Beklageligvis er også den nye bolig uden nogen form for bekvemmeligheder, men den giver læ for vind og vand, og så kan fronten klappes op, så det er muligt at lave en årlig tømning for gammelt redemateriale.

Den nye fuglebolig blev bygget i januar og har bare stået og ventet på bedre vejr. Den er bygget som en almindelig redekasse men beklædt med spån, så den har lidt ekstra til udseendet. De 553 spån er lavet af ca. 2 cm brede lister, som er høvlet ned til 4 mm tykkelse og sømmet på ca. 9 løbende meter 8x8 mm lægter. Taget er med 3 lag spån, siderne med 2. Alt er af genbrugte materialer og der er kun brugt elektrisk værktøj til at bore for til hvert af de 2 blåsøm, som holder de enkelte spån på plads. Hullerne kunne såmænd godt være boret med håndkraft, men så ville byggeriet have krævet to medarbejdere i stedet for én. Alt i alt må byggeriet vel alligevel helt i tidens ånd kunne betegnes som bæredygtigt.

Det helt spændende bliver så om gråspurvene gider at bo i den nye bolig. For når man ser, hvordan den gamle så ud, så er det i hvert fald ikke fremtoningen, fuglene interesserer sig for, det skal bare passe til dem. Skulle det vise sig, at de ikke synes om den nye redekasse, er der kun ét at sige: Den var virkelig sjov at bygge! (Feb. 2021)

Bliv væk fra vort kvarter


Tja, mon ikke Peter Belli's sang romantiserede den gamle bygningsmasse ud over det rimelige. Mange har sikkert været triste over at skulle fraflytte, deres gode gamle, men saneringsmodne lejlighed. Bagefter var det nok alligevel de færreste, der ønskede sig tilbage. Men der var altså også unge mennesker, der manglede en bolig og uden at spørge slog sig ned i nedrivningsklare lejligheder. Slumstormere kaldtes de. Gråspurvenes lejlighed her hos os er også blevet slumstormet hvert år af unge par, som boede i den en sommer og fik en masse pippende unger. Men vi kunne altså ikke være lejlighedens tilstand bekendt, så beslutningen om kondemnering var for længst taget. Og efter vejrskiftet fra sne og frost til sol og næsten sommer kunne man igen stille en stige sikkert op.

For at få den gamle bolig ned var det nødvendigt at fjerne taget, men det voldte nu ingen problemer. Det ene hjørne var allerede væk og resten var så råddent, at det så let som ingen ting kunne fjernes med fingrene. Måden redekassen var bygget på, gjorde at man ikke kunne tømme den uden at skille den ad. Og formodentlig har den aldrig været tømt, for der var bygget reder helt op under taget. Det var ikke  muligt at tælle præcist hvor mange reder, der var. Men der var mange. Spandens indhold er redekassens gamle tag. (Feb. 2021)



Den første


Hellig 3 konger. Så kom årets første sne. Og den første sne i denne vinter - i det mindste her. Det var også første gang, det nye kamera skulle prøve at fotografere sne, så der var noget spændende over det. Men det gik egentlig godt nok. Så er der bare alle tankerne - de sædvanlige - omkring snevejr. Er det godt eller skidt? Ja, på mange måder er det jo faktisk lidt til besvær. Men da vi alligevel ikke kan gøre noget ved det, når det kommer, ja så kan vi jo lige så godt vælge en mere positiv holdning til fænomenet. Som f.eks. at det da egentlig er meget godt at få bekræftet, at det faktisk stadig godt kan sne, selv om den megen fokus på klimaforandringer godt kan rokke lidt ved éns tro på at verden stadig fungerer som den skal. Og så er vi da godt i gang med den første måned i det helt nye år, der ligger sikkert mange gode og sjove oplevelser og venter på os. Livet er stadig fedt! (Jan. 2021)

Isen er usikker


Nu minder vejret jo faktisk rigtigt om vinter. Der har så galt lagt sig et lag is på den lille dam i haven, det har vi ikke oplevet før. Der er jo ikke offentlig adgang, så mon ikke vi slipper af sted med at undlade at opsætte advarende tekster om farerne ved færdsel på isen? (Jan. 2021)

Lukket...


Juledag. Den gode mad fra i går er fordøjet, og der er så galt føjet lidt mere til i dag. Kan det være meget bedre? Nej, egentlig ikke. Men selv om livet går videre, er det alligevel som om, der skal noget nyt til. En god gåtur sidst på eftermiddagen, måske? Åh, det er godt nok lidt frisk og køligt i luften, men på med den gode, lune jakke og noget på hovedet til at dække den skaldede plet, så går det. Ned til stranden. Sandet er frosset lidt. Masser af skibe for anker i bugten og  lidt dønninger der bruser, når de knækker i strandkanten. Slet ikke så tosset. Hen omkring havnen og nyde stilheden lidt, inden turen går tilbage mod byen. Men puha, Sdr. Havnevej er så sandelig ikke blevet kortere, så oppe ved Skagensvej er der efterhånden en rigtig pæn distance i skankerne. En god belgisk juleøl på Det bette ølhus ville så afgjort have gjort godt til at samle kræfter til det sidste stykke. Men corona-restriktionerne sørgede for, at det ikke skulle blive til noget. Tja, det var vel nok ærgerligt!




Lodskovvadvej


Kør fra Ålbæk ad Møldamvej til Hirtshalsvej, kør så (næsten) lige over - så er du på Lodskovvadvej. Den er godt og vel 2 km lang. I sydenden er der lidt mark på vestsiden og i den nordlige ende er der også lidt mark, hvor man ofte kan se lidt kødkvæg græsse på den magre jord, som mest består af sand. Men ellers ser man bare fyrreplantage med en masse sommerhuse.
Juleaftens formiddag var det et fantastisk solskinsvejr, så det fristede faktisk til at stige ud af bilen og prøve fotoapparatet. Kameraet fejler såmænd ikke noget, men det var altså ikke hurtigt nok til at fange 3 rådyr, der pludselig sprintede over vejen. Eller var det fotografen, der var lidt træg i bevægelserne? Skal vi ikke bare sige, at det var et af de dér tilfælde, hvor opmærksomheden er rettet alle og ingen steder hen. Så hører man en lyd og inden man når at skænke det en tanke kommer de 3 dyr ud af bevoksningen, så er de på vejen og sekundet efter er de væk på den anden side af vejen. En intens oplevelse, der giver lyst til at leve meget mere endnu.



Nøjsom og hårdfør


Den grimme og mærkelige kaktus, som de tidligere beboere for næsten 2 år siden lod blive tilbage i udestuen har ikke hængt os i vejen. Den får en  lille kop vand ca. en gang om måneden. Om sommeren lidt oftere. Men ellers passer den sig selv. I år har den sat en del nye blade i forlængelse af de gamle. Og sandelig om den ikke her i november overraskede med en lille halv snes små røde blomster. En mærkelig årstid at gøre det på, for nu er der da ikke ret meget solskin til at give varme i udestuen. Det er jo næsten lige før, man kommer til at holde af bæstet. Mon blomsterne på et tidspunkt vil åbne sig?

Nyt liv


November. Dyrene fornemmer også, at der ikke længere er så rart udenfor som i sommer. Således også en lille mus, der havde set sig lidt omkring i værkstedet og opdaget fiskekassen med sommeræbler. På YouTube kan nostalgikere finde Raquel Rastenni med sangen om den lille frække mus, Pepino, som kastede sig over hendes brød, ost og vin. Hos os var der ingen nåde. De æbler, som musen endnu ikke havde gnavet i, blev kogt til grød, som med rasp og flødeskum blev til den herligste skål æblekage og resten blev smidt ud på komposten.

Vores to gamle fiskekasser er glimrende til æbler, fordi man ikke kan stable dem så højt, så bliver de ikke trykket så meget. Men kassernes tilstand var altså ikke længere helt i top. Mange af sømmene var næsten rustet op og hjørnestykkerne var meget medtagne. Men sandelig om der ikke var et par stumper af en gammel tapetsererbuk, som havde den samme dimension, så det blev hurtigt klaret. Og der blev endda råd til lidt ekstra luksus i form af galvaniserede søm. Inde bag de gamle hjørnestykker var der nogle larver, som havde gnavet lidt i endestykkerne, de blev - desværre for dem - forhindret i at forvandle sig og blive til næste generation af insekter, som flyver rundt og finder sprækker at lægge æg i.

Det er nok lidt overdrevet at kalde operationen for en renovering, det er nok mere i DSB-stil, hvor man kalder det levetidsforlængelse af materiellet, når man skal have det gamle til at holde lidt endnu. Vores kasser er i hvert fald nu klar til endnu en æblehøst, ret fantastisk, for fiskekasserne har selvfølgelig været brugt til fisk, men også til opbevaring af alskens forskellige ting og sager. Deres alder? Der er ingen grund til at overdrive, så lad os bare nøjes med at sige 40 år. Dét er da miljøvenligt...   

Gyldent løv


Når vi går fra sommertid til normaltid bliver vi mindet om, at nu går det virkelig mod vinter. Men selv sidst i oktober kan vi endnu glæde os over, at solens stråler stadig både kan varme vores krop og vores sjæl. Sjælen lunes i hvert fald, når vi ser træernes flotte efterårsfarver i sollyset.  

Forberedelser til vinteren


De, der har køer, må sørge for foder til dyrene hele vinteren igennem. Så er det godt at have et stykke eng til høhøst. Det sidste hø er pakket i baller for i år, men når det nye års sollys og varme påny får græsset til at gro, skal engen helst være nogenlunde tør. Derfor må traktoren ud og slå kanterne af grøften, så vandet kan finde derned. Man behøver ikke en fuldelektronisk John Deere med firehjulstræk. den gode, gamle - men velholdte - MF'er klarer det lige så godt. Og så går sådan en lørdag formiddag så fint...  

Tågede morgener


Solrige dage, klare nætter og svag eller ingen vind oplevede vi mange gange i september '20. Det medførte også en del tåge, ikke rart at køre bil i, men vældig flot at se, når solen begynder at brænde tågen bort. 

Nat og dag


Dagslyset svinder ind - og efter septembers jævndøgn er solen ligefrem nede i længere tid, end den er oppe. Tusmørket er blevet mere kortvarigt og med mindre intensitet i lyset end vi husker det fra de lange sommeraftener.

AJENS


Copyright © All Rights Reserved